er af Vigtighed, at vor Mand ikke faar Anelse om, at vi er ham paa Sporet. Vi vil forsøge at spinde vort Net om hele Banden og saa fange den ved et Kup. Kommer vi først saa langt, at vi faar konstateret, hvem Hovedmanden er, vil en vakker Dag hele Banden løbe lige i Armene paa os. Det er imidlertid nødvendigt, at jeg, som en eller anden fremmed Tilreisende, faar Adgang til de mange Selskaber, som holdes i Kristiania-Societeten nu i denne Tid. Der tror jeg nok, at jeg skal støde paa vor Mand.“
Detektivchefen tænkte sig om.
„Det maatte let la sig gjøre,“ sa han, „jeg ved selvfølgelig, at De gjennomfører Deres Omklædning og Maskering til det umulig gjenkjendelige. Det vilde bli kompromitterende for mig, om det blev opdaget, at en af mine Detektiver var indført i Selskabet.“
„Stol trygt paa mig,“ svarede Krag.
„Assessor Helgesen holder netop et af sine bekjendte smaa Aftenselskaber idag. Jeg skal sørge for, at De blir indført der.“
Nogle Minutter senere forlod Krag Politikammeret. Han gik lige hjem til sin Bolig.
Hans Forbauselse blev stor, da han fandt sine Værelser i den vildeste Uorden! Der var flyttet paa alle hans Møbler, og Skufferne i hans Sekretær var aabnet og gjennemrodet.
Han kaldte øieblikkelig sin Husholderske ind;
