Lazzaron, — lappet og skidden, med et tykt Skjærf om Halsen og en fedtet Skyggelue hængende nedover det ene Øre. En gjennemført Type fra Kutorvet og Vaterlandsbro.
Der kom et beundrende Udraab fra Betjenten.
„Nu skal Kampen begynde for Alvor,“ sa Detektiven, „endnu i denne Nat maa der slaaes et Slag.“
„Jeg er meget spændt,“ svarede Betjenten interesseret, „hvad agter De at bruge mig til?“
„Foreløbig maa De bli her.“
„Her?“
„Ja, netop. De kan være forvisset om, at Spioner rundt omkring holder Øie med dette Værelse. Naar det fremdeles er lyst her, og naar De af og til gaar som en Skygge forbi Vinduerne, da tror de Herrer derude naturligvis, at ogsaa jeg fremdeles opholder mig her. Jeg agter imidlertid at snige mig ud en Bagvei, jeg klatrer over Gjærdet i Mellemgaarden og kommer ud i en anden Gade.“
„Vel, vel,“ svarede Betjenten og nikkede. Han var inde i Situationen.
„Har De Deres Revolver?“ spurgte Krag.
Betjenten trak en seksløbet Revolver frem af Baglommen og undersøgte Magasinerne. Den var ladet.
„Det er godt,“ sa Detektiven, „muligens De kan faa Brug for den. Glem nu ikke at gi eventuelle Spioner derude Indtryk af, at to Mennesker
