og da kastende et granskende Blik omkring i Haven eller nedad Gaden.
Pludselig slukkede Lyset.
Et Par Minutter efter hørte Krag nogen komme gaaende nedover Trappen, forsigtig og stille for ikke at vække nogen i Huset.
En Nøgle blev stukket i Gangdøren og dreiet om. En Mand i lang Frakke og en stor, bredbremmet Filthat sneg sig ud. Med det samme han gik ud, rev han af en Fyrstikke og tændte sin Cigar. I Skinnet fra Gløderne, som lyste rødt op i hans Ansigt, kjendte Krag straks sin Mand igjen.
Det var Assessorens blegfede Tjener.
Tjeneren aabnede med en Nøgle en liden Luge i Havegjærdet og gik saa ud paa Gaden. Han laaste ikke efter sig.
Den blegfede blev staaende en Stund ude paa Fortouget og speidede op og nedover Gaden. Saa stak han begge Hænder dybt ned i Frakkens Lommer og slentrede afsted i Retning af Drammensveien.
Detektiven sneg sig straks ud og efter ham.
Den blegfede Tjener gik rolig afsted uden at se sig om, hverken tilhøire eller venstre.
„Han gaar som en Mand, der ved hvad han vil,“ tænkte Krag.
Paa Hjørnet ved Drammensveien stansede Tjeneren en Stund for at se paa sin Klokke i Skinnet fra Gaslygten her.
