Krag tog en Droske og kjørte i Hast til
Politistationen.
Detektivchefen sad endnu og ventede utaalmodig paa sit Kontor.
„Noget nyt?“ spurgte han. „Jeg tror at ha arresteret to af de Medskyldige!“ svarede Krag. „Forinden jeg fortæller, vil jeg dog ha et Bud hjem til min Bolig, til Græff, som sidder og venter der.“
En Konstabel blev sendt ekspres med nogle skrevne Ord fra Krag.
Detektiven fortalte nu Chefen alt, men undlod at nævne Navnet paa Amerikaneren. Han kaldte ham kun for „en Herre i Assessorens Selskab“.
Detektivchefen syntes meget tilfreds og gned sine Hænder.
„Vi vil forhøre de to imorgen,“ sa han; „nu er vi da endelig paa Sporet.“
Han havde endnu ikke talt ud, da en Mand kom styrtende ind paa Kontoret.
Det var den Konstabel, som var sendt afsted til Græff.
Han var ophidset og forskrækket.
„Græff,“ sa han, „Græff ... Græff ....“
Krag reiste sig bleg som et Lig.
„Hvad er det med Græff?“ spurgte han.
„Betjenten Græff,“ svarede Konstabelen, „er inat myrdet paa Deres Værelse!“
