„Mordet fandt Sted nogle Minutter over tre,“
sa Opdagelseschefen, „kan det ikke alligevel
tænkes, at Manden med Kappen har været Morderen?“
Krag rystede paa Hodet.
„Sporene lyver ikke,“ svarte han. „De maa imidlertid erindre, at Morderen havde sin Medhjelper. Det kan ha været ham. Forøvrigt finder jeg ogsaa dette tvilsomt: „Generaler“ gaar ikke selv i Ilden.“
En af de andre Poster havde gaaet Vagt udenfor Assessorens Bolig, efter at Selskabet der var forbi. Han havde seet den blegfede Tjener forlade Bygningen og var blit meget forbauset ved at se Lazzaronen følge efter ham. Noget yderligere mistænkeligt havde han ikke bemerket den Nat. Men om Morgenen var der blit stor Opstandelse i Huset, da man merkede, at den blegfede Tjener var forsvundet. Da man kom ind for at spørge efter ham, brændte endnu Lyset i hans Værelse, kjæmpende med det hvide Dagslys.
Forhøret over Tjeneren og Pigen hos Rentieren bragte intet af nogen væsentlig Interesse for Dagen. Det konstateredes, at Tjeneren ganske nylig havde været ansat hos Assessoren, og paa Henvendelse til denne fik Tjeneren Vidnesbyrd om hele Tiden at ha udført sin Tjeneste upaaklagelig. Etpar Medtjenere, som ogsaa tilkaldtes under Forhøret, forklarede, at den blegfede nogle Gange havde været ude om Nætterne. Om sit natlige Besøg i
