Skraal, for efter Lukningstiden at finde sig et Leie i det „Blaa Baand“s eller Frelsesarméens Natteherberge for sine sidste Ører.
Men de fleste af dem har ikke været saa heldige, og det er dem, som gaar skulende omkring paa Gaderne, naar Mørket og Nattekulden sænker sig over Byen. Enkelte lister sig ind i Gaardsrum og fingrer ved Dørlaase og Vindueslemmer, kryber opad Trapperne, bryder sig ind paa Loftsboder .... Det begynder at bli livligt i Byens Udkanter og nede ved Akerselva. Det rumsterer i Baade, det kravler og kryr under Broerne, en og anden mørk, formummet Skikkelse kryber op hist og her: Der er Indrykning i Kristiania Tyvereder. Fra alle Gader kommer de slængende, smaa og store Kjeltringer, Berømtheder i Tyveverdenen. Folk med Navne, som faar lange Referater af sine Sager i Aviserne. Og Side om Side med dem de ganske unge, som endnu kun har drevet det til lidt Naskeri fra Butiker og aabne Boder, Bondefangere, Slaaskjæmper. Tiggere, Lazzaroner, Hjemløse. Det er Storbyens Bærme, som har sunket tilbunds, og som nu i Nattens Mulm og Mørke søger ned til de kjendte Steder for at finde et Nattely i en hvælvet Baad, i et forhenværende Kloakrør eller under et Brohode. Der kan de ogsaa træffe Kjendte, faa aftalt nye Ekspeditioner, muligens faa smuglet til sig lidt Tag over Hodet inde hos en berygtet Brændevinsgauk i en af de værste og
