Nætterne til i et af Aktieselskabet „De forenede Teglverker“s Ovne — i „Kulten“, som de selv kalder Stedet. Dette bragte jeg paa det rene ved Undersøgelse af nogle Hjulspor igaar Formiddag deroppe ved Veien til Teglverket. Det var Spor af en liden, let Vogn med eiendommelige Gummiringe om Hjulene. Jeg bragte i Erfaring, at Vognen var kjørt der forbi ved 10-Tiden igaar Formiddag. Af Sporene kunde jeg se, at den havde stanset udenfor Teglverket og holdt stille en fem til ti Minutters Tid. Dette skede altsaa, medens der ingen Arbeidere var paa Verket. Senere paa Dagen fik jeg konstateret, hvem Vognens Eier er. Jeg forstod forresten straks, at det maatte være ham.“
„Hvem ham?“
„Den Mand, som er Forbryderbandens Chef,“ svarte Krag.
„Og hvad skulde saa han ud til Teglverket at gjøre i sin elegante Vogn?“
„Han lod, som han foretog en Kjøretur. Ved Teglverket er der Hestevanding. Han har altsaa havt den bedste Grund til at stanse der. Hensigten synes aabenbar nok: Han vilde aflevere et eller andet Bud. Gi en Besked f. Eks. til en af sine Mænd i Teglverket om et eller andet paakrævet vigtigt Møde af hele Banden samme Aften. Manden fra Troperne var desuden i Fare. Det gjaldt at varsle ham for alle Tilfældes Skyld. Nu, som sagt: senere paa Eftermiddagen, — det
