Derpaa hørte han Greven nævne „Larmen fra Trykkeriet“ ... Flere Gange talte de om „Klokken to.“ Andet var det Detektiven umuligt at opfatte; men han skjønte, at de la Planer, og han svor i Stilhed ved sig selv, at ban ikke skulde tabe dem afsyne, forinden han havde gennemskuet dem.
Alt eftersom „Greven af Oslo“ talte, nikkede de andre. Det saa ud, som om de blev helt begeistret for Planen, for de blev tilslut formelig livlige og kastede nu og da Repliker ind. Der opstod, — saa det ud til for Krag, — en kort Trætte mellem Isak og Greven, men denne bed ham hurtig af med en skarp Bemerkning.
Endelig syntes alle at være enig, og Greven reiste sig for at gaa. Han viftede med Haanden til Afsked og forsvandt et Øieblik efter ud gjennem Aabningen i Tagtækket. Men først modtog han gjennem et Signal udenfra — sandsynligvis fra Tateren Reinert — Efterretning om, at Passagen var klar og intet mistænkeligt at merke.
Asbjørn Krag maatte i sit stille Sind beundre den Hurtighed, hvormed denne geniale Forbryderchef gik frem: Det Hele blev besørget paa mindre end en Time. Han gav kort og greit sine Befalinger, uddelte Vaabnene og overlod den videre Udvikling til sig selv. Planen var tydeligvis gjennemtænkt i de mindste Detaljer. Anføreren behøvede bare at sætte Maskineriet igang.
Saasnart Anføreren var kommet ud, lavede
