„Du har Ret,“ svarte Reinert, „det maa
ha været et Telegram fra London, som har ...“
Resten blev borte. De to Indbrudstyve havde nu fjernet sig saa meget fra Detektiven, at han ikke længer kunde høre, hvad de sa. Han fulgte dem imidlertid ufortrødent. Efter nogle Minutters Forløb var de kommet ned paa Landevejen, som førte til Byen.
Krag erindrede, hvad han tidligere havde hørt af Samtalen inde i Teglverket. Grevens Ytringer om „det elektriske Lys“ og om „Larmen fra Trykkeriet.“ Nu talte disse to om „Guldsmedens Sending.“ Her maatte være Tale om at plyndre en eller anden Guldsmedbutik, tænkte Krag. Pludselig fløi en Tanke gjennem hans Hjerne: Det kan ikke være nogen anden end gamle Gylthes Butik, som menes, bankede det i hans Overveielser, for netop i Gaarden ved Siden af hans Forretning er der et saadant stort Trykkeri. „Larmen fra Trykkeriet ...“
Med ét stod hele Planen klar for ham. Indbruddet skulde finde Sted Klokken 2. Gjentagne Gange var dette Klokkeslet nævnt blandt Selskabet i Teglverket. I Trykkeriet arbeidedes der ogsaa om Natten, og Larmen fra de store Presser vilde være meget beleilig for Greven og hans Folk. Den Støi, de gjorde ved Indbruddet, og den mulige Dynamitanvendelse vilde da ingen større Opmerksomhed vække i Nattestilheden.
