„Nu ved jeg, hvad de Herrer har fore,“
tænkte Krag. „Det gjælder blot at være paa
Post, saa vi kan gribe ind i rette Øieblik.“
Detektiven fulgte fremdeles efter de to Indbrudstyve nedover Landeveien, men i tilbørlig Afstand, saa de ikke kunde fatte nogen Mistanke til ham.
Han besluttede baade at søge lidt nærmere Rede paa selve Planen og at se, hvad disse tvende vilde foreta sig i Mellemtiden.
Efter en halv Times Forløb var Isak og Reinert kommet ned i Byen. Der blev det lettere for Detektiven at skjule sig, fordi han dukkede ned i Menneskestrømmen; men han maatte dog i betydelig Grad skjærpe sin Agtpaagivenhed, eftersom det naturligvis ogsaa var lettere for de to Kjeltringer at forsvinde, hvis de fik Mistanke om, at de var forfulgt.
Detektiven fulgte dem hele Tiden som en Skygge. Fra Storgaden søgte de nedover til Kutorvet, kom videre ind i Lakkegaden og travede omkring i nogen Tid i de skumle, ildelugtende Smug nede ved Akerselven.
Taagen begyndte igjen at lægge sig over Byen, tæt og ulden, saa Detektiven maatte gaa de to nærmere ind paa Livet for ikke at tabe dem afsyne. Her nede i de trange, smale Gader blandede Taagen sig med Dampen fra Akerselven, saa det sved i Fjæset. Belysningen var mere end slet. Nu og da kom de forbi smaa Butiker, som
