Henne i den anden Ende af det skumle Lokale
sad „Greven af Oslo“ med sine to Fæller og slap
ikke Detektiven et Øieblik af Syne.
Greven havde tydeligvis fattet Mistanke om, at det var en Spion; men Asbjørn Krags Forklædning var for udmerket til, at han skulde kjende „Konsul Bjørn“ igjen i den. Dog anede han, at der var Ugler i Mosen. Asbjørn Krags uoverveiede Studsen havde været ham for paafaldende. Men han var ikke sikrere i sin Sag, end at han gav sig nøie til at iagttage hver Smaating, og der skulde nok heller ikke stor Feilen til fra Asbjørn Krags Side, før Grevens skarpe Kjenderblik havde gjennemskuet ham. Trækket med „Ladden“ var glimrende, og med en viss Forbauselse saa ogsaa „Greven" disse tvende begynde en gemytlig Passiar sammen. Han kjendte godt denne farlige Forbryder, havde endog tænkt at hverve ham til sin Bande — ! Kunde der være nogen Forstaaelse mellem ham og en Politispion?
Efter en Stunds Forløb saa han, at de to blev mere intime. De drak tæt, især „Ladden“. Greven la Merke til, at de bøiede sig mod hinanden og begyndte at hviske sammen, medens de kastede mistænksomme Blikke rundt omkring sig. Det saa ud, som de havde noget fore.
Greven hviskede noget til Tateren, og Reinert fik anbragt sig ved et Bord i Nærheden af Detektivens, hvor han satte sig ned blandt nogle Kjendte.
