Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/10

fast og utvivlsom, ligesom den ogsaa tvang parterne til overfor sig selv som for andre at tydeliggjøre sin mening og skarpt at udtale sine betingelser. Det var imidlertid ikke alene ved jordkjøb, at denne form brugtes. Fr. 9–4 paabyder den samme ved bortgivelse af arv, og den nævner som de forsamlinger, der kunde benyttes, kirke, thing eller gjæstebud.^[1] Ogsaa skib regnedes som oftest med blandt saadanne folksomme steder.^[2] Fortrinsvis brugtes dog thinget som det heldigste sted ved afsluttelsen af flere vigtige retshandler, og navnlig foregik der skjødning og skifte af jord, bortgivelse af arv og lignende.^[3]

Var en saadan forsamling ikke netop forhaanden, eller ønskede man at give forholdets indgaaelse eller ophør en vis festlig eller religiøs karakter, indbød man selv til en samkunda, et gjæstebud og lod under dette aftalen faa sin forpligtende kraft. Saaledes gik det til ved ægteskabs indgaaelse^[4], ved trælles frigivelse,^[5] ved uægte børns indførelse i ætten,^[6] og heri have de endnu brugelige familiehøitideligheder som bryllup og arveøl samt oldtidens frælsesøl ligesaa meget havt sin oprindelige betydning som i den festlige offring, der ledsagede handlingen.

Som ved kontraktmæssige handeler, saaledes tyede man ogsaa ved ensidige erklæringer, naar man til bevarelsen af sin ret vilde fastslaa visse kjendsgjerninger eller tilstande, til mænds forsamlinger; det var den eneste offentlige kundgjørelsesform i oldtidens samfund den saakaldte lysing. Havde man, for at nævne enkelte i lovene opbevarede tilfælder, stængt bjørn i hi eller tilegnet sig et jagtfuglerede eller gjort et fund; havde man begaaet et drab

og ikke vilde betragtes som snigmorder, vilde man anerkjende en

1. Fr. 9–4: – þar rýfa i þrimr støðum þeim sem gefa skal, at kirkju ok á þingi ok at samkundu. Jfr. Jerns. kap. 71: i þrim stødum rjúfa ok þar gefa.
2. Fr. 4–5: – à þingi eða at kirkju eða at samkundu eða á skipi XII æru eða lengra.
3. Gul. kap. 87, 107, 292.
4. Gul. kap. 51; Fr. 11–8; Bj. kap. 132.
5. Gul. kap. 62; Fr. 9–12; Bj. kap. 166.
6. Gul. kap. 58; Fr. 9–1.