Hvor tilkaldelse af vidner derimod ikke var skeet, fordi man
ikke havde forudseet, at det skulde komme til optrin, hvorfra retsforhold
vilde faa sit udspring, ansaaes det tilstrækkeligt, at man
skjød de tilfældigvis nærværende til vidne, hvorved det forefaldne
erholdt den samme offentlighed. Denne form er det, som i kilderne
fortrinsvis betegnes ved udtrykkene skirskota undir vátta
og skirskotin vitni,[1] og den kom navnlig til anvendelse i misgjerningstilfælder.[2]
Men ligesom man ikke alene benyttede mænds forsamlinger til at give kontraktmæssige retshandler offentlighed, men ogsaa til kundgjørelser af andre kjendsgjerninger af retslig interesse, saaledes brugte man ogsaa vidneinstitutionen paa samme maade, og herved var det da selvfølgelig ogsaa formen med skirskotning under vidner, hvortil man maatte ty. Tilfælder, der nævnes i kilderne, ere: at et skib paa helligdag kommer i havn og er saa lækt, at losningen ikke kan udsættes til en hverdag[3]; at en forbryder byder lov for sig[4]; at maden slipper op paa et søtog for et ledingsskib, og mandskabet bliver nødt til at forsyne sig paa uregelmæssig maade[5]; at man forlader et drikkelag, medens endnu enighed hersker, for at man kan blive holdt udenfor, om senere paa aftenen drab skulde ske[6]; at fjerntboende ikke naaede frem til et thing, hvor deres vidnesbyrd behøvedes[7]; at mindretallet blandt et skibsmandskab af flertallet tvinges til at fragte en drabsmand længere end lovligt er.[8] Herhen hører ogsaa nærmest pligten til at
lyse sig et udøvet drab paa hænde[9] (viglysing), saavelsom de øvrige
- ↑ Jfr. Bj. kap. 28: Ef maðr vill bera vitni þar engi skirskotar undir hann, þá skal hann bera viðrvist sina, at hann sá þat eða heyrði þat er hann berr vitni um.
- ↑ Se f. ex. Gul. kap 143, 301; Fr. 3–5, 9–23; Bj. kap. 6. 162: Borg. kr. II. kap. 13.
- ↑ Bj. kap. 5.
- ↑ Bj. kap. 42.
- ↑ Gul. kap. 303.
- ↑ Fr. 4–14.
- ↑ Fr. 5–12.
- ↑ Gul. kap. 171.
- ↑ Gul. kap. 156; Fr. 4–7, 5–12.
