som under Ringerike tillige maa indbefattes det egentlige Hadafylke, der ellers ikke vilde være medtaget i skriftets opregning, men som undertiden synes slaaet sammen med Ringerike til ét fylke, sædvanligvis i videre forstand betegnet som Hadafylke. Men paa den anden side kan man vel ikke lige mod den gamle geografikers ord henlægge Hedemarken til Eidsivathing, og dettes tre fylker blive derfor Romerike, Ringerike og Hadafylke[1]. Af visse yttringer i Borgarthingets kristenret lader det sig slutte, at dette ogsaa oprindelig har været et tre fylkers thing[2]; de tre fylker vare Alfheim, Vingulmark og Vestfold. Ved aaret 1164 kaldes det dog allerede et fire fylkers thing[3]; som det fjerde fylke maa Grønland være bleven optaget, efter at det forhen vistnok var regnet ind under Vestfold.
Om de under lagthingets afholdelse benyttede former erholde vi saagodtsom ingen oplysninger. Ved at sammenholde Gul. kap. 3 med Fr.lovens og Magnus lagabøters landslovs thingfarebolker ser man, at de thingpligtige skulde have indfundet sig paa den bestemte samlingsdag inden solnedgang. Næste dag synes da de forberedende handlinger at være foretagne; lendermændene opnævnte lagrettesmænd, aarmændene indhegnede lagrettens plads med vébaand, og tilsidst aflagde samtlige tillidsmænd ed, lendermændene paa, at de havde foretaget sine opnævnelser af nævndemænd og vel ogsaa af lagrettesmænd, som de troede at kunne forsvare det for Gud, lagrettesmændene, at de vilde dømme efter lov og samvittighed. Disse eders aflæggelse dannede slutningen af forberedelserne, og der gjaldt den regel, at de thingmænd, som ikke
inden denne tidsgrændse vare komne tilstede, maatte betale fuld
- ↑ Munchs opregning af Oplandenes fylker i hans „Beskrivelse over Kongeriget Norge i Middelalderen“ p. 7 kan overhovedet langtfra ansees sikker. Navnlig turde selve navnet betegne Ringerike som et særskilt fylke ved siden af Romerike og Ranrike. Munch har høist 9 fylker paa Oplandene, Historia Norvegiæ 12 provinciæ, med hvilket ord forfatteren dog tydeligvis vil have forstaaet fylker.
- ↑ Se f. ex. Bj. kr. 1. kap. 11: Nu eru .iv. fylkis kirkjur i þeim þrim fylkjum.
- ↑ Snorre, Magnus Erlingssøn saga kap. 24. Ogsaa Historia Norvegiæ p. 2 regner 4 fylker til Viken.
