Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/153

Denne siden er korrekturlest

kan aldeles ikke formodes, da et saadant ei kunde henlægges til den yderste udkant af fylket. Taler altsaa alt imod at antage et thing der tidligere end borgens anlæggelse, og fandtes paa den anden side thinget 1047, da synes dog Olafs lovgivningsvirksomhed at være den ene rimelige leilighed, hvorved thinget bør antages at være opstaaet. Men har Olaf oprettet et nyt thing i Viken, og har han tillige anordnet, at Vikens og Oplandenes lov skulde være den samme, men at Vikverjerne ikke skulde sogne til Eidsivathing, saa har man neppe ret til længere at bortvise den formodning, at hans nye thing netop skulde være for Viken, hvad Eidsivathing var for Oplandene, et fælles hovedthing. Herimod kan, saavidt vi se, kun indvendes, at kong Eystein ifølge beretningen om Sigurd af Steigs proces, idet han overtager Sigurds sag som sin egen, bemærker, at nu maatte den anlægges for et eller andet lagthing, Frostathing, Gulathing eller Eidsivathing[1], i hvilken yttring opregningen synes at skulle være udtømmende. Men hertil svares, at selv om yttringen tilsigter en opregning, hvilket i sig selv nok turde være tvivl underkastet, saa lader det sig dog let tænke, at de tre ældre lagthing besad en traditionel høiere anseelse end det nyere Borgarthing, saa at det ikke faldt fortælleren ind at tænke paa det, hvor der handledes om at dømme mellem konger; ja denne underordnede stilling vilde ogsaa meget godt passe med, at man paa Borgarthing, som ovenfor fremstillet, ogsaa synes i det væsentlige at have fulgt Eidsivathingsloven. Dertil kommer, at ordet lagthing slet ikke synes at have været brugt saa udelukkende, som det af hin yttring, der er lagt kong Eystein i munden, kunde lade sig formode; i samme beretning kaldes ogsaa Throndenæs paa Haalogaland udtrykkelig lagthing, og Historia Norvegiæ nævner fire lagdømmer paa Oplandene.[2] Endelig kommer det heller ikke væsentligt an paa thingets titel; det vigtigste er, om det tør antages, lige siden Olaf den helliges dage at have været hovedthing for Viken, og det tro vi at have paavist sandsynligheden

af.

  1. Morkinskinna p. 180.
  2. Sammesteds p. 179.