lige virkning som skirskotningsvidnerne; ved begge ændringer nærmede thinget sig til udøvelsen af en forhørsmyndighed, som det tidligere ikke besad og ikke skjøttede om at udøve.
Det vil heraf sees, at søgsmaalene for thinget indtil en vis grad maatte være af forskjellig karakter, og at en fremstilling, der omhandler dem alle, nødvendigvis maa falde i flere afsnit. Den bedste oversigt erholdes vistnok ved at inddele sagerne i tre klasser: 1) straffesager, hvori anklagen lød paa en forbrydelse, for hvilken straffen kun var private og offentlige bøder (de saakaldte botamál); 2) straffesager, hvori anklagen lød paa en forbrydelse, for hvilken straffen var afløselig (utlegdarmál) eller uafløselig fredløshed (de sidste benævntes úbotamál), og 3) de civile thingsager, der undtagelsesvis kunde forekomme. Vi ville behandle dem efter hinanden i den her angivne orden, idet vi dog forudskikke den bemærkning, at hvor rigtigt det end er at have hin hovedinddeling for øie, der imidlertid inden den enkelte klasse atter gjør sig visse forskjelligheder gjældende.
I nærmeste forbindelse med thingets domsafsigelse stille lovene ogsaa dommens exekution. Vi have foretrukket heri at følge kildernes fremstilling, da denne sætter os istand til ved hjælp af beretningerne om den ene retshandling umiddelbart at bidrage til orstaaelsen af den anden; imidlertid maa der paa forhaand gjøres opmærksom paa, at en systematisk ordning fordrer en bestemt adskillelse mellem dem, og hertil skulle vi i kapitlets slutning komme tilbage.
Hvad altsaa først de ubetingede bótamál angaar, vare de ved deres indbringelse for thinget ialmindelighed i vitterlig stand. Dette var saaledes tilfældet med A) den hele række af oprindeligt civile søgsmaal, hvori vitterlighed enten a) ved skirskotning eller b) ved skiladóms kjendelse eller c) ved edsfald var bleven opnaaet, og hvori den sagsøgte ved fortsat vægring havde gjort sig skyldig i ran, og dernæst B) ogsaa med de straffesager, hvis straffe oprindelig kun vare bøder til den privat fornærmede, men som paa samme maade (a–c) vare gjorte vitterlige, og hvori
