gik, ledede altsaa en utlegdsdom regelmæssig til atför. Denne blev at forlange af den kongelige aarmand, der i tilfælde af utlegdens indtræden efter mislykket renselse synes at have sammenkaldt et særeget atfararthing.[1]
Om det fald, at en til simpel utlegd dømt misgjerningsmand ved forlig skaffer sig fred, men ikke opfylder vilkaarene, er ovenfor under de vitterlige botamál bleven handlet. Af dette private forhold var dog naturligvis kongens ret til bod uafhængig, og denne blev ved atför at indkræve, saasnart manden var bleven dømt.
Vi gaa dernæst over til den tredie klasse af søgsmaal, der for thinget kunde forebringes, nemlig visse civile sager. I den tid, da den ældre ret endnu i sin renhed var den herskende, kom dog kun de civile sager for thinget, som de private retsmidler ikke havde formaaet at gjøre vitterlige; thi var først denne egenskab opnaaet, gik de enten som godvillig afgjorte ud af søgsmaalsrækken, eller som uafgjorte over i straffesagernes klasse. Havde skiladomen derimod ikke været istand til at bringe spørgsmaalet paa det rene, fordi domsmændene vare indbyrdes uenige, have vi seet, at de maatte indgaa et væddemaal om løsningen og forelægge sagen for thinget. Dette var baade tilfældet i odelssag ifølge Gul. kap. 266 og i vindikationssager ifølge Fr. 10–15 og i søgsmaal til betaling af gjæld ifølge Fr. 10–18 og Bj. kap. 52. Saavel den antikke form, hvori denne skyden til thinge saaledes var iklædt, som den omstændighed, at de derom handlende lovsteder ogsaa forøvrigt med sikkerhed kunne skjønnes at indeholde gammel ret, vidner om, at vi her have den oprindelige maade, hvorpaa civil sag kunde bringes for offentlig domstol. Ovenfor er det søgt at vise, at den uenighed, som i disse tilfælder mellem domsmændene forudsættes, i det væsentlige blot kan have dreiet sig om de fra den ene eller anden side fremførte erfaringsvidners godkjendelse; thi erkjendtes først vidnerne som gode, maatte man
med hensyn til opfattelsen af faktum rette sig efter deres udsagn,
- ↑ Jfr. v. Amira p. a. s. p. 106–36, hvis udførlige gjennemgaaelse af de herhen hørende lovsteder jeg i det store taget tiltræder.
