Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/261

Denne siden er korrekturlest

lære; ifølge denne var sagsøgerens blotte ja bedre end sagsøgtes nei, saalænge dette ikke ledsagedes af ed, og kunde den sagsøgte ikke i lovlig form aflægge eden, var denne omstændighed tilstrækkelig til at fylde beviset og lade klagen uden noget videre bevisskridt fra dens fremlæggers side blive tagen for rigtig. Men hvad vil dette egentlig sige andet, end at der tilkom klagen som saadan en vis grad af offentlig troværdighed, der blot behøvede at bestyrkes gjennem edsfaldet for at blive juridisk vished? Erkjendes dette, saa følger videre, at klagen i den gamle proces selv danner det første moment i bevisrækken; thi en erklæring, der i forbindelse med en anden kjendsgjerning danner fuldt bevis, har herigjennem faaet bevismidlets karakter og egenskaber. Og denne klagens indre styrke fremtræder kun saameget skarpere ved ed med edshjælpere. Alene i smaasager var sagsøgtes benægtelse under ed tilstrækkelig til at beseire sagsøgerens nøgne paastand; regelmæssigt fordredes ogsaa en edelig forsikkring af gode mænd om, at de ansaa hans benægtelse for sand. Hermed staar det ikke i modsigelse, at klagen ligeoverfor benægtelseseden undertiden ved angivelsesvidner eller visse tilkommende omstændigheder kunde styrkes eller svækkes med den følge, at eden blev en anden, end den for tilfældet ellers foreskrevne; thi dette medførte kun en gradation i klagens beviskraft, men tog aldrig denne ganske bort. Heller ikke kan nogen indvending hentes fra Gul. kap. 38, der siger, at en kreditor maa have vidner at føre paa sin fordring, hvis skyldneren er død; thi da ingen kunde sværge for den dødes bryst d. e. sværge den benægtelsesed, han skulde have aflagt, kom klagen i dette tilfælde til at savne den tiltrædende omstændighed, som ellers kunde gjort den til fuldt bevis.

Betragte vi nu fra dette standpunkt begge parters stilling til beviset, saa bliver det tydeligt nok, at klagerens i det formelle princip var fordelagtigere end sagsøgtes; thi havde de været ligestillede, havde dennes simple benægtelse maattet være ligesaa god som hins simple paastand. 1mod dette resultat indvender man imidlertid, dels at de gamle love dog synes at fremstille det som en ret og en fordel for den sagsøgte, at han kunde aflægge ed, og