føies, at selv en træll, der havde arbeidet paa det omstridte stykke, skulde kunne vidne, naar han kun var fri, idet vidnesbyrdet blev afgivet, en særdeles klar tilkjendegivelse af udsagnets erfaringsmæssige, af enhver skirskotning uafhængige karakter. Sammenligner man nu disse to steder, der ere de eneste utvivlsomme, der lidt nøiere beskrive de for skiladomen brugelige vidner, saa finder man ved siden af adskillig ulighed den fælles hovedbestemmelse, at vidnerne vare erfaringsvidner, hos hvilke ingen skirskotning eller tilkaldelse ved forholdets stiftelse forudsattes. Den indirekte slutning, som af lovens 10de bolk kunde drages, bestyrkes altsaa ved ligefremme bud i vor anden hovedkilde. I den nærmere skildring af disse erfaringsvidner, afvige derimod de to steder i Gul. loven betydeligt fra hinanden. I odelssøgsmaal kræver det ene særdeles udmærkende egenskaber hos vidnerne, og deres udsagn skulle ovenikjøbet stadfæstes af andre næsten ligesaa gode mænd; i markeskjelssager tillader derimod det andet endog frigivne at bære vidnesbyrd, og om nogen stadfæstelse er der slet ikke tale. Grunden hertil kan kun være den, at hensyn er taget til sagernes forskjellige beskaffenhed; i de saa høist vigtige odelssager maatte man sikkre sig mænd, hvis stilling og livsforhold gjorde dem ikke alene fuldt paalidelige, men endog til de paalideligste, som overhovedet kunde haves, medens man ide mere vanskelige end vigtige grændsetvister isærdeleshed maatte lægge an paa at faa saa mange brugbare oplysninger som muligt, og derfor, som det af udtrykkene fremgaar, har slappet fordringerne til vidnernes personlighed. Fra disse to yderligheder tør man saaledes vistnok slutte, at erfaringsvidnerne i almindelige sager[1] have været fri, myndige, velkjendte og gode mænd, og at man følgelig har krævet de samme egenskaber hos dem som hos de tilkaldte vidner, hvilket jo ogsaa i sig selv er det sandsynligste. Om disse vidner gjaldt det altsaa, at de ikke umiddelbart gjorde det forhold, hvorom de udtalte sig, vitterligt, men at denne egenskab først opnaaedes ved, at skiladomen paa deres udsagn grundede sin kjendelse.
Tro vi saaledes at være komne til en nogenlunde sikker over-
- ↑ Jfr. saaledes Gul. kap. 144, 145, 254 og 314, der nævne vidner om eiendomsret.
