Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/98

Denne siden er korrekturlest

Løsningsmanden skulde indfinde sig hos besidderen ved midfaste og vise, at han havde den fornødne løsningssum; derpaa skulde han stævne ham til thorsdagen i paaskeugen at oplade ham jorden og modtage betaling. Da udsigelsen allerede var skeet om høsten, inden skiladómsproceduren begyndte, blev den naturligvis ikke efter dennes afslutning fornyet. Hvad vi i Fr. 12–1 derimod kun fandt antydet, træder i de to sidste steder frem med fuld klarhed: dels til jordens, dels til betalingsmidlernes vurdering havde begge parter til mødet i paaskeugen at medbringe gode mænd, som kunde afgive de nødvendige skjøn (meta). Her gjorde sig altsaa samme tankegang gjældende som ved edsaflæggelse; ogsaa ved denne havde begge parter at medbringe hver to gode mænd, der skulde skjønne, om eden var rigtigen aflagt (meta eið). Imidlertid faar man dog det indtryk, at mændenes antal ved odelsskjønnet har været større; noget bestemt tal opgives derimod ikke.

Sammenligner man nu fremgangen i disse sager med de almindelige vitterlige, synes det os ikke at være tvivlsomt, at mødet i paaskeugen, hvorved jorden oplodes for løsningsmanden, svarer til de andre sagers betalingsstævne. Ved det sidste fik sagsøgeren det krævede gods udredet, ved det første løsningsmanden den krævede jord overleveret. Derfor heder det ogsaa, at han fra dette møde af skulde tage vare paa sin jord, ligesom en kreditor fra betalingen af siges at tage vare paa sine penge. Og ligesom vi have antydninger af, at betaling af en fordring paa grund af hine tiders ufuldkomne betalingsmidler har udkrævet skjøn af gode mænd over de i betaling givne varers værd, saa se vi paa mødet i paaskeugen et skjøn blive afgivet over værdien af den indløste eiendom, hvor denne ikke kontraktmæssig var sat i en vis pris. Mellem begge stævner er egentlig kun den forskjel at mærke, at jordens opladelse af hensyn til aarsarbeidet skulde ske paa en bestemt dag om vaaren, hvoraf fulgte, at sagsøgeren i dette fald ikke behøvede at lade sig en mødesdag forelægge af den, der skulde fyldestgjøre ham, men umiddelbart kunde stævne ham til thorsdagen i paaskeugen.

Fremgangen ved opladelsen maa da ligesom paa betalings-