De have de samme Pligter og den samme constitutionelle Ansvarlighed, som den i Norge værende (i §. 13 nævnte) Regjering, og i deres Overværelse alene skulle de Norske Anliggender afgjøres af Kongen.
Alle Andragender fra Norske Borgere til Kongen, skulle først indleveres til den Norske Regjering og forsynes med sammes Betænkning, forinden de afgjøres. I Almindelighed maae ingen Norske Sager afgjøres, uden at den i Norge værende Regjerings Betænkning er indhæntet, med mindre vigtige Hindringer maatte forbyde saadant.
Den Norske Statsminister foredrager Sagerne, og bliver ansvarlig for Expeditionernes Overeensstemmelse med de fattede Beslutninger.
§ 16.
Kongen anordner all offentlig Kirke- og Gudstjeneste, alle Møder og Forsamlinger om Religions-Sager, og paaseer, at Religionens offentlige Lærere følge de dem foreskrevne Normer.
§ 17.
Kongen kan give og ophæve Anordninger, der angaae Handel, Told, Næringsveie og Politi; dog maae de ikke stride mod Constitutionen og de (saaledes som
