ragut, — og De vil bli belært om, at Johny Stone har sit alibi i orden . . .
—Men Efraims kart? . . .
—Det fik jeg ganske rigtig av Efraims morder. Han gav mig det i Kennedys hytte, da han søkte sin tilflugt der sidste julenat. Jeg hadde aldrig set ham før. Han bad mig opbevare pakken.
—Hvad het han? spurte sherifen interessert.
—Han het Sam Creek, sa Fjeld. Nu er han død. Og Efraims lik er fundet. Denne mine var herreløs, . . . nu er den vor.
Den lille detektiv slog sig for panden.
—Sam Creek fra Bashwells street 1059, sa han. Ja, selvfølgelig, jeg var et fæ. Hvor har jeg hat min kalender henne. Jeg visste jo, at De kom med »Ohio« . . .
—Det har jeg sagt hele tiden, sa Bonanzakongen og traadte frem. Hans røde ansigt var blit endnu rødere. Og øinene lyste som kul i hodet paa ham. Han hadde set noget i fjeldsiden, som fik hans hænder til at skjælve . . . Si mig, gutter, vil dere sælge denne minen deres? Den ser ikke daarlig ut.
—Hvad vil De gi? spurte Fjeld.
Bonanzakongen saa lurende paa ham.
—Aa, en 200,000 dollars er den vel værd. Jeg siger det, som det er.
Fjeld og Hart saa paa hverandre.
