ligere oplysninger om vor banks stilling, har De ordet. . . .
—Jeg vet ikke rigtig, sa bankchefen litt forvirret. Men jeg har i dette øieblik faat et brev, som vedrører det banktyveri, hr. formanden netop berørte. . . . Det er en høist eiendommelig skrivelse, . . . men jeg kan jo ikke garantere, at vi ikke staar likeoverfor en mystifikation. . . .
Direktionsmedlemmerne saa spændte paa hinanden, . . . og formanden antydet ved en haandbevægelse, at han kunde fortsætte.
—Det brev, jeg sigter til, er avsendt fra Hamburg for nogen dage siden, sa bankchefen. Det er skrevet paa tysk med en dannet mands haandskrift og skriver sig — hvis da ikke brevet er et falsum! — fra den mand, som for nogen aar siden brøt op vort panserhvælv og bestjal os for henimod en halv million kroner. Indholdet lader intet tilbake at ønske i tydelighet. Det lyder saa i norsk oversættelse:
Hr. bankchef!
Natten til den 2den oktober 1912 blev der fra Deres banks panserhvælv stjaalet kr. 448,365. Da jeg nu ikke mere har interesse av denne sum, tilbyder jeg bankens direktion at betale den tilbake med renter og renters rente samt en passende erstatning for den skade, jeg med mit sprængstof har forvoldt banken. Alt i alt sætter jeg summen til 600,000 mark. Denne sum skal
