Henrik Tvengsberget selv med Kone og Børn boede
i en stor Røgstue, hvorimod jeg holdt til i en Bygning ved
Siden af, indrettet paa Bygdevis. Badstuen paa Tvengsberget
var indrettet ligedan som Badstuerne nede i Bygden,
men medens de i Bygden kun benyttedes til Tørkning af Korn,
Lin og Bord, benyttedes den i Tvengsberget til Dampbad,
idet der, efter at Ovnen var ophedet, og Røgen sluppet ud,
blev heldt saameget Vand over den, som behøvedes til at
fremtvinge den fornødne Damp, og naar dette var sket, begav
de Badende sig med en Bøtte Vand og en Bundt Bjerkeris
med Løv paa op paa Badstukarmen, hvor de pidskede sig med
disse Løvduster, idet de fort væk dyppede dem ned i Vandbøtten,
saa det Vand, man herved fik over sig, virkede som en
Slags Dush. De, der ønskede en stærkere Afkjøling, fik en
Bøtte koldt Vand slaaet over sig. Jeg benyttede dette Bad
en Gang og befandt mig meget vel derefter.
Henrik drev stærkt paa med at rydde op til Ager en Braate, som laa paa østre Side af Gaarden med en stærk Heldning mod Søen. Marken var fuld af Sten, som førtes bort paa den Maade, at man lod den glide nedover Bakken lige i Søen paa større Karme, som vare anbragte paa to Sleiper af Furutræ. Dette var en letvindt Maade at blive af med Stenen paa, som jeg aldrig før havde set; men som med stor Fordel kan anvendes, hvor man har Bakkeheldning og Furu eller Gran til Sleiper og Karme.
Det finske Sprog var meget velklingende, men Finnernes norske Sprog tog sig ikke synderlig godt ud med det svenske Tonefald, og der blev ofte meget latterligt ved deres Tale derved at de stadig brugte B istedetfor P og omvendt P istedetfor B. De sagde saaledes Ber for Per og Perte for Berte. En Finne ved Navn Peder – jeg har glemt Stedsnavnet – kom til Hesselberg og sagde, at han næste Søndag skulle have et Pigebarn til Daaben: „Ja saa, hvad skal da Barnet hede“, spurgte Hesselberg. „Aa jeg vil op-
