kalde mig selv nu“, sagde Peder. „Men Du vil da vel ikke
kalde Pigebarnet Peder“. „Nei hun skal hede Perte“, sagde
Peder.
Høsten 1830 flyttede jeg til Bjerke for, saaledes som ovenanført, at være Kontorbetjent hos J. C. Omsted, der drev Inkassations- og Penge-Forretninger i stor Maalestok. Der var vel allerede paa den Tid kommet ud et mindre godt Rygte om Inkassationsvirksomheden i Solør, men Omsted var nylig begyndt, og om ham vidste man altsaa enda ikke at sige stort hverken Ondt eller Godt, medens derimod Chr. Larsen, som før var paa Omsteds Kontor og fungerede paa en Gang som hans Inkassator og Fuldmægtig og som Sorenskriver Arntzens Betjent som Auktionsforvalter, var anset som en retskaffen og hæderlig Mand. Jeg havde ialfald ikke noget Begreb om, at det skulde være noget Vanærende ved Omsteds Inkassationsforretninger. Mit Arbeide bestod hele Høsten igjennem og til Julen i at skrive Auktionsregninger. Men senere holdt jeg Auktioner og mødte ved Exekutioner. De førstnævnte Forretninger som for det meste var frivillige Auktioner, var det mig en hel Fornøielse at udføre. Jeg kjørte til Stedet som en Herremand i Kariol eller Slæde og blev modtaget og beværtet paa det Allerbedste af Værtfolket, hvor Auktionen skulde holdes, hvilke i Regelen vare velstaaende Folk, som solgte Korn, Hø, Potetes og Kreature m. V. paa denne Maade for at undgaa Bryderiet og Ubehagelighederne ved Underhaandssalg og Indkrævning af Klatterfordringer her og der nedover Bygden. Slige Auktioner holdtes altid om Qvelden, og naar Forretningen, som almindelig kun varede 3 a 4 Timer, var sluttet, blev der næsten uden Undtagelse Dands, som næsten altid gik for sig paa den samme pene og skikkelige Maade som paa Sorknæs; thi slige Folk, som de heromhandlede velstaaende Reqvirenter, vilde ikke vide af nogen Spektakkel. Dandsen varede heller ikke gjerne længere end til Midnat. Om Foraaret kunde det hænde, at jeg flere Dage i
