der disse Forretninger med den største Angst for, at jeg ikke skulde faa stort Salarium nok tilkjendt og fyldestgjørende Udlæg, og gjorde Alt, hvad der stod i min Magt, for at skaffe min strænge Principal disse Fordele og faa en god Modtagelse ved min Hjemkomst. Jeg havde ikke Myndighed til at love nogen Henstand, men Ordre til at sige, at Auktion imangel af Betaling vilde blive tillyst strax. Nei, jeg kunde blot tænke medlidende og tale med venlige Ord, men i Handling var jeg rimeligvis strengere mod Staklerne, end Principalen vilde have været, om han selv havde mødt; thi han havde ialfald maaske skammet sig for at tage Udlæg i Vuggen og Klæderne til et Spædbarn.
Naar man har reist omkring en Tid i slige Forretninger, faar man andre Begreber om 12 og 30 Dalers Loven, end ved at sidde og filosofere herover ved sin Skriverpult, man ser og skjønner, at det er i sin fulde Orden, ja en ren Nødvendighed, at Lovstiftningen her bør gribe ind og sætte en Grændse for det ene Menneskes Ret til at bringe det andet i den Nød og Hjælpeløshed, som opstaaer, naar man fratager en Familieforsørger Alt, Han eier, saa han ikke har en Bid Brød at æde eller en Fille at lægge under og over sig om Natten, naar han skal sove. Og hvad kommer der vel i en trang Tid ud af at sælge Ting, som for den fattige Familieforsørger har en Værdi af 30 Spd.? Neppe ialmindelighed 13 Part. Der gives Nogle, som kalder disse Indskrænkningslove, der paa den heromhandlede Tid ikke var til, Kommunisme. Men dette er af disse uoverveiede, umodne Yttringer, som den interesserede Part trumfer ud med uden Evner eller Kundskaber til at overskue det Hele og skjelne mellem, hvad der er Brug og Misbrug. Herrerne i Grækenland og Rom og de Folk, som efter dem have vænt sig til Deling af Folket i Fri og Ufri, Herrer og Slaver, ville ikke høre eller vide af, at det hverken var Synd eller Skam at holde paa Slaveriet, at en Fader kunde sælge sine Børn, og en Fordrings-
