Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/11

– 11 –

lændingsgaard. Min Faders Skov var derimod fredet, idet han aldrig hug mere, end han behøvede til at klare sig. Men førend jeg nu fortæller mere om Sorknesfolkene, mine Forældre og Driften og Stellet hjemme m. V., maa jeg, for at det Hele kan blive klarere, forudskikke nogle Oplysninger om Sorknesgaardene, hvoraf den søndre Del kaldtes Søgreina og var beboet af Selveiere, og den nordre Del kaldtes Nordgreina og var beboet af Statsleilændinger. – Hele Hjembøen bestaar af Sandjord, som Glommen Elv i Tidernes Løb, rimeligvis tusinder af Aar siden, har lagt ned, men da Sorknes antagelig har været dyrket ligesaa længe som Soløer-Dalen har været beboet, altsaa længere tilbage end Landets Historie naar, saa er Jorden uagtet den Bund af Elvesand, den hviler paa, fordetmeste udmærket Muldjord, der paa mange Steder skal kunne bære Havre-Afgrøder Aar efter Aar uden Gjødsel. Sorknes vilde derfor være af de bedste Gaarde i Landet, dersom det ikke var udsat for Frost og Oversvømmelse. Men næsten hvert Aar led og lider man Skade af den ene eller anden af disse Naturkræfter og somme Aar af begge. Vaarflommen gjorde ialm. ingen videre Skade paa Sorknes, da der endnu ikke var saaet, og Engene ikke synderlig tilgrode, men Hegge-eller Pintse-Flommen, der som oftest kom efter Vaaraannen, og efter at Græsvæxten var kommen i Gang, gjorde altid nogen Skade, idet Elven da altid gik over den største Part af Slaattemarken og paa mange Steder lagde igjen Sand og Rusk. Enkelte Steder tror jeg vistnok, at den lagde igjen lidt Dynd, som forbedrede Jorden, men Græsset led dog mere herved, end Dyndet for Jorden var værd. Naar nu denne Heggeflom, der, som et Mundheld siger „indtræffer i Pintse enten Pintse er Høst eller Vaar“, blev stor, saa gik den ogsaa over en Del af Agerlandet og enkelte Aar, naar den var overlag stor, kunde paa min Faders og flere Gaarde største Parten af Ageren blive oversvømmet, og da var Uaaret som oftest givet, idet der lidet eller intet kom igjen, hvor Elven havde staaet over, og det al-