sen og jeg vare aldeles optagne med Reiser af ovennævnte Art og, naar vi vare hjemme, med at skrive Regninger m. V. Omsteds Forretninger gik saaledes brilliant, og der var vel neppe nogen Mand i Solør som tjente saa godt som han. Han og hans elskværdige, brave Kone Olivia, ældste Datter af Sorenskriver Arne Arntzen, vare derfor særdeles lykkelige, og Larsen og jeg, som bidrog med Flid og Troskab til, at Forretningerne gik saa herligt, bleve behandlede med megen Venlighed og Forekommenhed, og nøde den Ære hver Søndag, vi vare hjemme, at være med Herskabet til Opaker til Middag. Paa dette Sted, som laa Bø i Bø med Bjerke, boede nemlig Omsteds Svigerfader, President Sorenskriver Arntzen, Ridder af Nordstjernen og Vasa, en udmærket hæderlig, elskværdig Mand. Hans Kone, Karen Anker, Datter af Provst Anker i Ringebo, var lidt fornem og stiv paa det, saa vi følte os lidt generet, men Beværtningen var udsøgt; Trina Kjømck, en Datter efter en Doktor i Elverum, var Husjomfru her og forstod til Fuldkommenhed at benytte den Overflod af alle Slags Levnetsmidler, som var ophobet i dette Velstandshus. Paa Opaker kom vi sammen med Arntzens 5 Kontorbetjente, med hvem vi snart bleve fine Busser, og disse Søndagsselskaber var saaledes for mig de herligste Gjestebud. Ved Spisebordet var det især Fru Arntzen og hendes Datter, Madame Omsted, som førte Ordet med stor Veltalenhed. De fortalte som oftest om sine Slægtningers Venners og Bekjendtes Livsvandring, og hvorledes det havde gaaet til med dem, og disse Fortællinger, som jeg nu desværre har glemt, vare ofte meget underholdende.
Paa Bjerke, hvor Jfr. Tina Lemvig var Husjomfru, førtes der i det daglige et næsten ligesaa udsøgt fint og godt Madstel som paa Opager, og Bekvemmelighederne og Møblementet paa Bjerke var om muligt endnu finere og mere komfortabelt end paa Opager. Og paa Baller og Gjestebud gik det stort til hos Omsteds. Her var altsaa tilsyneladende et
