en uimodstaaelig Lyst, og fandt stor Fornøielse i, allerede under min Skolegang paa Svenkerud i 1838 i mine Fristunder, at spille. Paa Bjerke var det mig ofte en Lise ovenpaa de tørre og trættende Forretninger i Aftenskumringen og efter Qveldstid at stemme op med en Slaat.
Vaaren 1840 var jeg i Bryllup paa Rensmoen (Sø’moen), hvor Sønnen Peder giftede sig med Marte Brenna. Jeg var den Gang Nøgterhedsmand. Som ivrig Dandser var jeg med i denne Moro i hele to Dage og nød kun Øl og Vand til at slukke min Tørst. Jeg reiste hjem til Bjerke en Lørdag i bedste Velgaaende; men om Natten vaagnede jeg med de frygteligste Mavesmerter og laa der alene til om Morgenen under de skrækkeligste Lidelser uden Mod til at forstyrre Folks Nattero ved at raabe efter Hjælp, skjønt der laa Tjenestefolk i samme Bygning et Par Rum fra mig i nederste Stokværk, medens mit Rum var i andet. Da Dokter Heiberg Søndag Eftermiddag kom, var jeg meget daarlig. Han satte først en hel Mængde Igler paa Maven min og derefter koppede han mig, hvortil han brugte en Indretning, som hug tolv Biller i Maven med et Slag. Dette gjorde saa ondt, at jeg ikke tror, det havde været værre, om man havde hugget Hovedet af mig. Men det var for sent, dette Middel blev anvendt; jeg fik Mavebetændelse og blev aldeles opgivet af Lægen. Men mod Forventning gik det Hul indvendig og saaledes, det stod til Liv. Naar det var paa det Værste med Sygdommen, kunde jeg bogstavelig ikke røre en Finger, uden at det forvoldte mig de frygteligste Smerter. Jeg blev liggende lige til i Mai, da jeg endelig fik være oppe lidt. En vakker Solskinsdag sad jeg ved Vinduet, som jeg af en eller anden Grund kom til at aabne og rive ned en Sølvfingerbølle, som tilhørte gamle Madame Omsted, en Stedmoder af J. C. Omsted, der ofte saa til mig, sad og læste for mig og tog sig af mig med en Godhed og Omhu, som om jeg skulde have været hendes Slægtning. For nu at hjælpe Pigen til
