sene vare Vals, Gallopade, Engelskdands, Feier, Figaro, Trondhjemmer, Keraus og endelig Kotillion. Sommetider kunde der ogsaa blive leget Julelege. Fru Dahl og Colbjørn Olsen, en Ungkarl, som havde været Kjøbmand i Kristiania og nu boede paa sit Fødested Møistad, dandsede Minuet meget herligt og smukt.
Dandsemusikken bestod af Guttorm Kjingelsrud 1ste Violin, Clarinet Andreas Paulsen Leeberg, 2den Violin og Cello 2 Gutter fra Fjøser i Brandvold. De spilte meget godt, og især var de to Førstnævnte meget øvede og dygtige. Dandsene var komponerede og udsatte af Organist Ursin i Ullensaker. Man fik 12 Nye til hver Jul, og disse Dandse vandt altid stort Bifald som smukke og pent udsatte. Udenfor disse Baller i Julen, kom Familierne paa Bjerke og Opaker sjelden sammen med de øvrige Familier i Grue, undtagen ved extraordinære Leiligheder, saasom Begravelser Bryllupper etc.
Der gik en udmærket pen, civiliseret og god Tone igjennem ved disse Baller. Herrerne nød ikke mere af stærke Drikke end de kunde bære med Anstand, og der var lutter Fred og Enighed blandt Gjesterne og en Munterhed og et Liv over det hele Lag, som ikke stod synderligt tilbage fra Dandselystighederne blandt Bondeungdommen paa Sorknæs.
Alle, baade Damer og Herrer, brugte Dandsesko og hvide Alunskindshandsker, det vil da sige den voxne Ungdom, medens de gamle Herrer brugte sine Støvler og dandsede tildels uden Handsker.
Der blev drukket Skaaler i Punsch og Bisp for en glad Jul, et godt Nytaar, for Vert og Vertinde m. V., og den sidste Skaal blev altid ledsaget med Sangen: „Og dette skal være Vertindens Skaal, Hurra“ etc., ligesom man ogsaa ofte ledsagede de øvrige Skaaler med Sang, som gik unisont, da der endnu ikke var begyndt nogen flerstemmig Sang i Grue. Præsten Søren Dahl, som var en udmærket snil, elskværdig
