Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/12

Denne siden er ikke korrekturlest
– 12 –

mindelig var for sent at saa paa nyt. Man levede derfor i en umaadelig Spænding, naar Heggeflommen kom og truede med at gaa over Agerlandet. Enhver satte ud Elvemaal, og Nat og Dag vogtede man paa Stigningen, som ofte foregik med en Hurtighed som Floden i Havet. Mændene gik tause omkring og saa paa, hvorledes deres Ager Tomme for Tomme blev sat under Vand, og Qvinderne græd og bad til Gud om at standse Flommen; kun Børnene, som ikke forstod hvad der stod paa Spil, fornøiede sig ved at se den stolte Flod nærme sig Husene. Mine Forældres Vaaningshus stod lige paa Skrænten af den Bakke, som Elven i Tidernes Løb har dannet, og uagtet dette var Høidedraget, saa var der kun omtrent 1 Alen i skraa Retning (45 a 60°) fra Elven til Husvæggen, naar Flommen var overlag stor. Jeg tror, dette indtraf hvert femte eller 6te Aar, ialfald kan jeg mindes flere slige Flommer i de Aar, jeg boede i Soløer (til Aaret 1848), men jeg erindrer kun en Flom, som var rigtig skastor, nemlig i Aaret 1846, da Elven svulmede op til en Høide, som den ikke skal have havt siden Sommeren 1789 i Slaataanstiden. Jeg opholdt mig den Gang paa Opager og saa ikke, hvor langt Elven stod paa Sorknes, men den naaede fra Opsets nedre Kant paa vestre Side til Mosegruns Marker paa østre Side af Elven og oversvømmede største Parten af Haresmarken og Kilen (Gaardene fra Grue Præstegaard til Skytteren). Paa Gaarden Vold, hvortil jeg, da Elven stod paa det Høieste, reiste over, flød Møblerne i nederste Etage af Husene, og Opsidderne kunde ikke naa hinanden uden paa Flaader eller Baade. Det var et stolt Syn dette, at se Glommen fylde den hele Dal fra Berg til Berg, men det var gruopvækkende og nedslaaende. Glommens Vand, som almindelig er speilklart og glider langsomt nedover, var nu grumset og stygt som Elbens og andre af Europas store Floder, og Strømmen gik med en rivende Hastighed. I Kilen og paa Haresmarken bruger man Værker for at holde Elven fra Agrene, og ved disse holdes der i Flomtiderne Vagt Nat