faldt som en kold Styrt nedover min Ryg, og jeg tror, over Flerheden af de Tilstedeværende. Nu fortsatte Ueland paa sin rolige klare, overbevisende Maade at tale mod Ophævelsen, og Forslaget faldt.
Befriet fra Bekymringer for Midler til at opholde mig i Hovedstaden, fortsatte jeg med Flid min Læsning af Retslære, og besøgte, saa ofte Tiden tillod det, Motzfeldts Forelæsninger over Proces, Hallagers over Obligationsret, Collets over Familieret og Retsfilosofi og Schweigaards over Statsøkonomi og over den ny Straffelov. Jeg fandt megen Belærelse i disse Foredrag som næsten alle efter min Opfatning vare fortrinlige og godt besøgte. Thi i den heromhandlede Tid manglede trykte norske Værker i alle Grene af Retslæren undtagen i Grundlov hvor man havde Stangs udmærkede Fortolkning. Jeg læste Hurtigkarls System og Ørsteds Haandbog over Things- og Personret, og et skrevet Exemplar af Schweigaards Forelæsninger over Processer som kort efter tildels udkom i Kontratryk.
Hallager dikterede sine Forelæsninger over Obligationsret, og Platou, som blev Lektor ved Motzfeldts Afgang som Universitetslærer, dikterede ligeledes sine Forelæsninger over Thingsret. De mest anseede og besøgte Forelæsninger var dog Schweigaards. Hans Forelæsninger over den ny Straffelov blev ikke alene besøgt af de Studerende, men af Kandidater og Embedsmænd, saa Auditoriet var overfyldt. For at ikke Kontortiden skulde hindre saadanne Folk, som de Sidstnævnte fra at være tilstede, læste han tidlig om Morgenen (Kl. 7–9 om jeg ikke mindes feil). Jeg synes endnu jeg ser denne vakre, velskabte Mand, fyge med rivende hurtige Skridt gjennem Gaden til Universitetet og betræde Kathedret med uredt Haar og Halstørklædets Knude dreiet om til den ene Side. Hans Foredrag gik undertiden hurtigt og med lav Stemme og undertiden med høi næsten skrigende Røst ledsaget med et kraftigt Slag i Talerstolen. Undertiden satte han det
