daarligt, hvorimod de øvrige spilte godt. Naar jeg skulde til at tale, havde jeg nemlig glemt, hvad jeg skulde sige og maatte paa en klodset Maade ty til Sufløren. Jeg opgav derfor at tage Del i Komediespil, men blev istedet derfor fast Medlem af Orchestret, som bestod af J. Krogh. Berg og mig, idet Førstnævnte spilte 1ste Violin, jeg 2den Violin og Berg Cello; men ogsaa her var jeg den daarligste.
17de Mai 1843 skulde efter en for hele Byen valgt Festkommittees Program feires ved Procession gjennem endel af Byens Gader, og alle Stænder og Laug blev opfordret til at møde frem med Flag eller Fane. Vi anskaffede da ogsaa en Fane og deltog som Korporation i Processionen. Vi var vistnok den mindst talrige og mindst anseede af alle de mange Stænder og Laug, som mødte frem ved denne Leilighed, og jeg skal ikke nægte for, at jeg følte mig lidt trykket heraf, da vi sluttede os til paa Fæstningen, og da vi oppe ved Slottet standsede og ligesom de øvrige Korporationer plantede vor nye Fane, som med sine friske Farver og Emblemer vakte nogen Opmærksomhed. Det var Arbeidsomhedens og Flidens Attributter, vi havde optaget paa vor Fane, uden at jeg dog nu kan erindre hvilke Gjenstande, der blev anvendt som Udtryk for denne Tanke, men jeg hørte bagefter, at en af Magistratsmedlemmerne havde fundet ud, at Emblemerne skulde være Tegn paa, at vi vare af Bondestand. Bagefter feirede vi Dagen med et muntert og hyggeligt Middags- og Aftenselskab i Hotel Kopenhagen.
Under en af vore første Sammenkomster i Præliminaristforeningen kom det paa Tale, at søge om Adgang til Studentersamfundet; men da det blev oplyst, at et saadant Andragende tidligere var bleven afslaaet, saa opgav man strax denne Tanke uden at der blev anstillet nogen nærmere Undersøgelse om, hvorledes dette Afslag var begrundet, og uden at der fandt nogen Udtalelse Sted om, hvor ubehageligt Præliminaristerne fandt sig berørt ved at være udestængte fra be-
