dre end vakker, men naar man lærte hende at kjende, glemte man snart disse ydre Ufuldkommenheder for hendes udmærkede gode indre Egenskaber.
Lie var en middels høi Mand med et godt, regelmæssigt, determineret Ansigt, spillende Øine og struttende lyst Haar; han var dygtig korpulent. Han var anset for et meget godt Hoved og for at være den vittigste Mand i hele Solør og Oudalens Sorenskriveri. Dette vidste han ogsaa selv og gjorde derfor Krav paa stor Opmærksomhed af Alle, og de, som ikke ydede ham denne Tribut, vare ikke hans Venner. Som Sagfører stod han i høi Anseelse overalt, og som Selskabsmand gjorde han stor Lykke, især blandt Damerne, som satte stor Pris paa at tale med denne, efter deres Omdømme mageløs aandrige og vittige Mand. Men Lie var ikke tilfreds med sin Anseelse som Sagfører og Selskabsmand, han vilde ogsaa være den første i Kongsvinger og i Vingers Kommune som Kommunemand og Stats-Politikus, og efterat det ogsaa havde lykkes ham at blive Formand, Ordfører og Valgmand, aspirerede han til at blive Storthingsmand, men uagtet et Par af Valgmændene fra Vinger forsøgte paa at puffe ham frem paa denne Vei, opnaaede han dog ikke mere end et Halvsnes Stemmer til Repræsentant i Distriktsforsamlingen. Der førtes et særdeles pent og hyggeligt Hus hos Lies, og der var ofte Fremmede, dels fra Stedet og dels fra Landet, hvor han stod i venskabelig Forbindelse med næsten alle Embedsmænd og deres Familier. Og det var ikke sjelden, at der var meget store blandede Aftensselskaber hos Lies, hvortil var indbuden ikke alene Kongsvingers fineste Familier, men alle i den nærmeste Omegn boende Storfolk. Der trakteredes med mange varme Retter og flere Sorter Vin, og Verten udbragte Skaaler, hvorved enhver enkelt af de Indbudne paa en eller anden Maade blev erindret paa en behagelig og smigrende Maade. Det ansaaes for en stor Ære, at blive buden til Lie, og Alle satte derfor stor Pris derpaa, medens de En-
