Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/135

– 135 –

Eftermand havde Ret til Braatehugst efter Loven. I bemeldte Fr. af 1781 var det forbuden at nedfælde væxterlige Furutrær, som ellers kunde blive tjenlige til Sagtømmer, til Braate. Nu havde T. Vold netop hugget ned en hel Del saadanne Trær, men forsvarede sig med den Sandhed, at Skoven var af den Beskaffenhed, at der overalt fandtes slige Trær paa de Steder, hvor der kunde være Spørgsmaal om at hugge Braate, og at hans Ret altsaa var Nul og Intet, om han ikke skulde kunne tage slige Trær med. Slagplan blev nu anlagt, og Spørgsmaale til Vidner og Lagrettesmænd skrevne af Lie og mig i Fællesskab. Jeg maatte le, naar Lie tog ind i sin Plan den Beregning, at Schøyen som T. Volds Sagfører vilde paaberaabe sig den nævnte Forordning, som gjældende her, idet jeg bemærkede, at det jo netop var dette, han havde at bestride. „Ganske rigtig, men der gives enkelte Jurister, der kjende Dato og Aarstal paa en hel Del Love og Forordninger, som de paaberaabe sig, uden at have gransket Sammes Indhold, og S. er netop en af disse Folk, og derfor maa De i det Længste søge at undgaa at nævne denne Forordning“, svarede Lie. Og saa drog jeg da afsted til vor Part, Ulriksen paa Præstegaarden i Brandvold, hvor jeg blev vel modtagen, men mærkede dog til min Sorg, at han var utilfreds med, at Lie selv ikke kunde møde, hvorvel dette kom frem paa en for mig saa skaansom Maade, som muligt. Jeg trøstede U. med, at Lie og jeg havde gjennemgaaet Sagen med den største Omhyggelighed, og at vi havde den Tro, at han vilde vinde. Tidlig næste Dag droge vi afsted, begunstiget af det skjønneste Veir, og naaede Aastedet ud paa Qvel, hvor vi traf Modparten med Sagfører, Sorenskriverens Fuldmægtig, Astrup, med Lagrettesmænd og nogle Herrer, der fulgte med ham for Selskabs Skyld, deriblandt Student Bendix Matthiessen fra Kristiansand. Med Ulriksen og mig fulgte J. W. Hovelsrud, som var i Besøg paa Grinder. Paa