Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/137

– 137 –

ger paa at blive hørt mig sjelden besværlig. Tvertimod var det næsten altid en sand Underholdning at høre ham tale dels om, hvad han havde oplevet som Skolegut i Trondhjem, som Studerende i Kristiania, hvor han havde boet sammen med og blevet en fin Ven af den senere i vort Land saa bekjendte Adolph B. Stabel, som han satte meget høit baade som Redaktør af Morgenbladet og som Politikus, som Fuldmægtig hos sin Svigerfader, Sorenskriver Møynichen, og Do. hos Sorenskriver Arntzen og endelig som Sagfører. Thi han fortalte udmærket godt, og der var aldrig noget stødende, fordringsfuldt og blæret i disse Fortællinger, hvorvel han altid, hvor hans Person var med i Spillet, selv fremtraadte som den, der havde Betydning, og som forstod at opfatte Tingene paa den sande og rette Maade. Han havde en levende og stærkt udpræget Sands for Alt, som var komiskt og latterligt, og morede sig hjertelig godt, naar han kom sammen med en eller anden af Kongsvingers Indvaanere, med hvem han kunde agere. Enten det nu var saa, at der gaves et større Sæt af slige Mennesker, som en Spasmager kan spille Gjek med, eller Lie, som havde boet der i mange Aar, havde forstaaet at opøve en Del af Beboerne der i Saadant, faar staa derhen; nok er det, der gaves flere saadanne Personer paa Kongsvinger. Og disse besøgte han tit eller fik dem til sig, saasnart han mærkede, at han befandt sig mindre vel af en Sygdom, han led af, nemlig Blodstigning til Hovedet, som han var bange for skulde være Forbud paa Slag (Apoplexi), og hvilket gik over, naar han kunde komme til at prate og more sig paa den antydede Maade. Som han bedst sad og arbeidede paa Kontoret, kastede han Pennen og strøg afsted uden Videre. Blandt dem, han saaledes agerede med, var en Skomagermester Sjøberg, en Svenske, som, om jeg ikke mindes feil, var født og opdragen i Stokholm, og som var bleven boende paa Kongsvinger, uagtet han ikke fandt sig tilfreds hverken med Stedet eller dets Beboere. Og Sjøberg, som nu var en æl-