et mere end tvetydigt Indhold: „Hvad är din Synd mit vakra Barn, du tykkes så forladt at vara“ –?
Der var en mærkelig svag Side ved denne Mands (Kandidatens) forøvrigt i enhver Henseende udmærkede og elskværdige Karakter, nemlig at han ikke kunde vise Fasthed og Stadighed i Kjærlighed. Han var forlovet med to særdeles agtværdige, unge, dannede Damer paa een Tid, og giftede sig med den ene af dem, uagtet han ikke havde Midler eller Indtægter til at leve af med Familie, fordi, som han troskyldig bemærkede, han ikke vilde udsætte sig for at blive prostitueret ved en tredie Forlovelse. Det var en Mand med mere end almindelig gode Evner, med et godt, sundt Udseende og et pent, tækkeligt Væsen. Han blev ogsaa snart befordret, og er nu Provst og Sognepræst samt lykkelig Forsørger af flere Børn. Jeg har ikke havt Anledning til at se ham siden, men efter hvad jeg har hørt, skal han være agtet og afholdt baade som Præst, Menneske og Familieforsørger.
Ole Torvig var nylig ankommen til Kongsvinger, da jeg kom til Lie, og levede som Lærer i Fortepiano-Musik og Sang. Han havde fuld Anvendelse for sin Tid og tjente saaledes meget godt, og var paa Grund af sine musikalske Talenter buden med i alle Selskaber i og i Nabolaget af Kongsvinger. Af Lies, med hvis to ældste Døttre han spilte Fortepiano, var han meget afgjort, og kom ofte der og spilte og fang. Det var virkelig en sand Fornøielse at høre ham synge med Akkompagnement enten af Fortepiano eller Guitarre. Ogsaa jeg tog Undervisning hos ham i Sang og Guitarre- og Fortepiano Spil, men det sidste kom der lidet eller intet ud af, da jeg havde for liden Tid og Anledning til at øve mig, og opgav det derfor snart, medens jeg derimod i Løber af et Aars Tid tog Timer i Guitarrespil og Sang, og tildels i Qvartet-Sang. Nu og da ymtedes om, at Torvig, der opførte sig som en dannet Mand og altid var ordentlig og ædruelig i Selskaberne, var set i beruset Tilstand.
