havde nogen ydre Lighed, naar den var kogt. Men udenfor dette „Hardaar“, før 1830, veed jeg ikke at have nydt nogen af de nævnte Nødmidler, som vistnok heller ikke lettelig vil finde Anvendelse i vor Tid, da der altid bliver en eller anden Raad til at skaffe Korn til rimelig Pris, medens det i gamle Dage ingen anden Redning gaves for Fattigfolk, end Bark og Mose blandet i de Kornsaaer, de kunde tigge eller kjøbe af de Faa, som havde Noget at undvære.
Kostholdet i mine Forældres Hus var meget tarveligt og sparsommeligt. Vi var 8 Børn og havde stadig Leiefolk, og vi spiste Alle ved et Bord. Forfrokost: Stomp (Hellekage) og undertiden Rugbrød eller Fladbrød med Smør, sommetider med lidt varm Melk til. Frokost: Sild og Velling, eller hakkede Potetes med Jevning paa af Melk og Bygmel, eller Fløtgrød (Grød af Blandkornmel med Fedt paa). Til Middag Grød og Surmelk, til Eftessvel Potetes og Suppe eller Sild, til Aftens Velling med sur Mysmørost eller lidt sur Melk i og derhos Sild og Brød til Arbeidsfolkene. Torsdag eller Lørdag og Søndag Middag var der Kjød og Flesk med Grynsuppe (Majer) eller Ertersuppe eller om Høsten fersk Kjød og Sø, det sidste om Søndagene. Løverdag Aften Kjernemelksgrød eller Melkegrød. Til andre Tider kunde der ogsaa blive opvartet med Kalvekjød, Flesk Ludfisk, Pandekage af Raamelk med Bygmel i – en ren Lækkerbidsken for os Børn. I Julen levede vi derimod fedt. Juleaften Ribbensteg og Medister-Pølse med brunede Potetes til og Melkegryn, Vørterkage, Rugbrød, Lefse samt Øl og Dram, det sidste dog kun til voxne Mandfolk. Hver Morgen paa Sengen Ølost med Smør og Brød med sød Myseost paa. Sø og Kjød eller Fisk og Melkegryn til Middag. Smør og Brød til Eftessvel og Persesylte til Aftens. Ølkannen stod stadig paa Bordet, som næsten hele Dagen fra Juleaften til Nytaar stod dækket med Smør, Brød, Sylte, Kjød og Flesk. Ved Hjemkomsten fra Sæteren vankede Mølske – en udmærket Ret, bestaaende af den Ost, man faar
