Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/150

– 150 –

som han rimeligvis er bleven paaført ved Smitte i „Kongens Kjøbenhavn“, var han i sine Sammenkomster og i sin Embedsvirksomhed med Almuen en meget venlig, fordringsløs, forekommende, snil og tjenstvillig Mand, og glædede sig levende i, at det gik Bønderne vel, men længere end til denne Opfyldelse af Embedspligter og venlige Deltagelse gik, som sagt, heller ikke hans Virksomhed for det Almindelige. I politisk Henseende var han, som sagt, Aristokrat. Med Bønderne indlod han sig sjelden og aldrig paa Politik, men under Samtalerne hjemme talte han oftest om Stabel, Bergh, Ueland, hvis Opposition mod Regjeringen og Nedsættelse af Embedsmændenes Indtægter og Pensioner han udtalte sin Misfornøielse med. Da Skyldsætningsloven af 28de Mai 1845 var udkommen, henvendte han sig til Sorenskriverne Muus og Rask med Forslag om at anlægge Sag mod det Offentlige, for at søge Erstatning for det Tab, de led, ved at Behandling paa Aastedet af Sorenskriveren var bortfalden; men da Rask nægtede at gaa med, blev der intet af med denne Sag. Arntzen fandt det vel i sin fulde Orden, at man havde Bønderne med i Storthinget, men han blev forarget, naar han læste, at Ueland dristede sig til at foreslaa nye Love og tale om fremmede Landes Love, thi dette, mente han, var anmassende og vidnede om, at Ueland gav sig ud paa Felter, hvor han ikke hørte hjemme. Især ærgrede han sig over, at en Mand, som ikke havde lært fremmede Sprog, citerede fremmede Love. Arntzen stod ikke over, men snarere lidt under Middelsmaal baade i Evner og Kundskaber. I den Tid, jeg var paa hans Kontor, indskrænkede hans Arbeide sig for det Meste til at føre Korrespondancen, hvorhos han selv førte baade Journal og Kopiebog. Hertil medgik hans Tid næsten aldeles, uagtet han begyndte Kl. 6 om Morgenen og arbeidede den hele Dag. Dommene bleve for det meste afsagte af den edsvorne Fuldmægtig; Carl Petersen extraherede og paategnede de thinglæste Dokumenter Christen Hansen førte Pantebogen,