jeg forestod som ovenanført, Skifte- og Overformyndervæsenet, og Arkskrivningen udførtes af en fast Betjent og en à to Extraskrivere. Hver udførte sin Dont, uden at Arntzen selv havde andet og mere at gjøre dermed, end at underskrive sit Navn paa de Akter og Dokumenter, man forelagde ham. Ved Thingene sad Arntzen ialmindelighed kun i Retten hver Morgen og oplæste Extrakt af de til Thinglæsning indleverede Dokumenter, hvorimod han lod sin edsvorne Fuldmægtig administrere Thinget forøvrigt i sit Navn uden en Gang at være tilstede i Retten, idet han holdt sig paa sit Værelse og puslede med sin Korrespondance, forsaavidt Tiden ikke medgik til at modtage Betaling og kvittere for Akter og Dokumenter. C. Petersen var stadig Sekretær ved Thingene, og jeg var med og behandlede Skifter. I vore Dage vilde det vel neppe blive taalt, at en edsv. Fuldmægtig saaledes administrerede i Sorenskriverens Navn, men det gik den Gang, som om det saa maatte og skulde være. Jeg husker dog en Gang, at der ved et Maanedsthing blev gjort en Slags Indsigelse derimod, idet Prokurator Lie i Ærgrelse over, at en Eragtning i en Vidneførsel gik ham imod, forbeholdt Anke over den faldne Eragtning og „over Administrationen“. Den edsvorne Fuldmægtig N. Astrup, som var en samvittighedsfuld og dygtig, men meget varmblodig Mand, blev herover yderst fornærmet, tog i en opøst Stemning strax fat i Lie i Thingalmuens Paahør og opfordrede ham til udtrykkelig at udtale, hvad han havde at udsætte paa Administrationen eller imangel deraf at tage sin Incinuation i det nedlagte Forbehold tilbage, og hertil fandt nok Lie sig strax villig.
Ved Sage- og Skattethingene kunde der undertiden være mange Forretninger og nok at bestille for os alle Fire fra Sorenskriverkontoret, især i Hoffs Thinglag, hvor Thinget varede 4 og undertiden 5 Dage. Disse Thinge holdtes hos Lensmændene, som med det samme holdt Gjestebud for alle Storfolk og Storbønder i Bygden, hvoriblandt Ole Bjørne-
