af sød Melk, hvilken Ost lægges op paa et Fad enten hvid, som den er, naar den formes til Hvidost eller kogt i Myse, saa den faar et gulagtig Udseende, og til denne Ost bruges sød Melk med Fløde i. Naar man er færdig med Slaataannen trakteres med Rømmegrød, og ligeledes, naar man er færdig med Skuraannen. Firtsold, Klod og Fedt samt Melkesold vankede ofte som Frokost eller Eftesverd. Vi Børn stegte ellers ofte og spiste som Mellemmad Potetes i Asken eller skar tynde Skiver og stegte paa Kakkelovnen. Forfrokostkagen, som bestod af en Blanding af Rug og Byg samt Potetesstappe, blev som oftest stegt paa Helle, men i Vintertiden mange Gange paa Kakkelovnen.
Vaaraannen begyndte paa Vinterføret med Udkjørsel af Gjødning. I dette Arbeide deltog aldrig Fruentimmerne, men Smaagutterne. Saa kom Saaning, Harvning og Sætning af Potetes. I den sidste Del (Potetessætning) maatte Jenterne og Husmandskonerne ogsaa være med. Efter Vaaraannen kom Jetningen, som vi Børn maatte udføre skiftevis. Ofte jetede jeg flere Dage, ja Uger i Rad. Det var et slemt Arbeide, naar vi af Fornød maatte slippe Kreaturene ud før Teleløsningen, og især led jeg ondt i koldt og regnfuldt Veir, da jeg var daarlig klædt og ingen anden Beskyttelse havde mod Regn og Blæst end mine pjaltede Klæder. Thi som Jeter maatte man bruge Stubhoser og de usleste Filler, man havde, og i Sommertiden Næversko. Men naar Veiret var godt, var det som ofteste glade Dage disse Jeterdage. Vi vare som oftest i Flok og Følge Alle fra Søgreina og stødte af og til sammen under Hjemmarksjetningen med Nordgreinsjeterne, som ellers havde sin egen Lei, og vi morede os med Tolbasser, Siljufløiter, med Sang og Sagn og Eventyr. Var jeg alene, læste jeg eller gjorde Næversko og Næverkonter, hvilket jeg lærte mig til paa egen Haand, og det var en af mine stolteste Øieblikke, da jeg kom hjem og havde gjort en Kont, efter faa Dage forud at have gjort fineste Sort Næversko, hvoraf
