Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/162

Denne siden er ikke korrekturlest
– 162 –

digt og være fri fra ethvert Spor af den Undertrykkelse som Embedsmændene i Dansketiden, trodsende baade Lov og Ret, tillod sig mod Folket. Vel er det saa, at denne gamle Herskeraand hos Embedsstanden ikke kan udryddes med et Slag, men maa have sin Tid til at uddø, men er det vel rimeligt, at denne Tid nogensinde vilde komme, hvis man blot valgte Embedsmænd til Lovstiftningen? Derimod vil de oplyste og hæderlige Mænd af Bønder og Næringsdrivende, som vælges til Storthingsmænd, og som i høieste Grad ere interesserede i, at man ikke alene faar gode Love, men at disse gjennemføres i Aand og Sandhed, vel vogte sig for at nedsætte Embedsmændenes Lønninger og Pensioner til et mindre Beløb end passende og rimeligt er efter Forretningernes Beskaffenhed Udstrækning, Vanskelighed og Ansvarsfuldhed og de afskedigede Embedsmænds Fortjeneste og Trang, vel vidende, at en Arbeider er sin Løn værd, og at man for at faa dygtige, uafhængige og kyndige Embedsmænd nødvendigvis maa ordne Lønningerne saaledes, at Embedet giver sin Indehaver et godt og sorgfrit Udkomme.“ Fitzens: „Og dette mener De, et Bondestorthing vilde forstaa. Nei, min Ven, de forstaa ikke, at Embedsmændene behøve mere end et Bord og nogle Træ- stole til Indbo, en Skindfeld og en Straamadras til Seng, Grød og Surmelk, Sild, Velling og Potetes til Mad hver Dag. Og derefter vilde de ordne vore Lønninger, om de fik Magten, som de have Villien“. Jeg: „Men det er da selv blandt Bønder Undtagelser, men ikke Regel, at de leve saa smaat. Ellers er Bønderne ikke saa stuttænkte og kortsynte, som De tror. De forstaa meget godt, hvad deres eget Hus koster dem, idet de nøie ved, hvad de avler og forbruger, og ved at gjøre dette i Penge, skjønne de godt, hvad det har at betyde at leve af Pengeløn og kjøbe Alt. Desuden ere de ikke blinde for den Sandhed, at Embedsmændene ikke er nogen priviligeret Klasse, og at det ikke er Embedsmændenes Børn alene, som blive Embedsmænd, skjønt dette vel er det Almin-