Side:Gunder Paulsen - Minder fra Tiden omkring Aaret 1830 til 1848.djvu/164

Denne siden er ikke korrekturlest
– 164 –

lægge sig op Penge, og de Embedsmænd, som luske sig frem ved at smigre Bønderne vil paa Thinget for at gjøre sig bemærket, og naar de ser sin Kans dertil, søge at erholde et fedt Embede. De saakaldte Hellige (Pietister, Haugianere), som er Troende i Aand og Sandhed, høre til Landets bedste Folk og nyder fortjent Agtelse. De fordømme ikke Andre, hænge ikke med Hovedet stønne og puste ikke under Virkningen af Guds hellige Ord, men leve stille og fredeligt, arbeide med Flid, Troskab og Redelighed og glæde sig i at gjøre Vel. Men hvormange er der ikke, som slutter sig til denne Sekt for derved at erhverve en Maske, et ydre Tegn paa at være et agtværdigt christeligsindet Menneske, men som i sit Sind og Hjerte ikke er mere hellig og troende, end Judas var det. Disse Hyklere kjender man ofte paa deres Hovedhængeri, paa deres Jammer over Verdens Synd, paa deres Jagen efter at vise sig hellige, naar Folk ser paa dem, deres Begjerlighed efter at omvende Folk og deres strenge Dom over Alle, der ikke vil lade sig lede af dem, smigre, skydse, huse og føde dem som fremmede og høitstaaende Gjester. Og saadanne Mennesker, som altsaa bruge den hellige Skrift og Pietisternes Lære som Middel til at erhverve sig timelige Goder og Fordele, ere da vel unægtelig fra Hjertets og Karakterens de sletteste, usleste og farligste Mennesker, som findes i et Samfund, og naar de kun kan skjule sin Brøde, skyr de intet Middel til at berige sig paa Næstens Bekostning eller til at tilfredsstille sine Lyster og Begjerligheder. Se, saadan er det omtrent ogsaa med de politiske Hyklere. Det er ikke Statens og Folkets Vel, som bevæger dem til at ofre sin Tid og sine Kræfter til at blive Storthingsmand og til at arbeide som saadanne, men, som sagt, Hensynet til deres egen Interesse. Og kan man have Tillid til saadanne Mennesker, som Lovgivere og som Udøvere af den beskattende og controllerende Myndighed? Kan man vente, at en agtet Regjering og de i Sandhed hæderlige og veltænkende Embedsmænd kan nære Agtelse for slige