Storthingsmænd og Storthing, hvor saadanne Folk er de ledende og raadende?“ Jeg: „Jeg kan ikke gaa ind paa, at denne Skildring passer paa vore Storthingsmænd og vore Storthing. Tvertimod tror jeg, at Oppositionspartiet og dets Ledere ved Thinget den hele Tid siden 1830 har bestaaet af hæderlige Mænd, og at det har udrettet store og gode Ting til Landets Bedste.“
Fitzens begyndte nu at mønstre de enkelte Storthingsmænd, saasom J. Neergaard, Ueland, N. Løberg, N. Dahl, Stabell, Haaken L. Bergh m. Fl., og hver fik sit Pas ordentlig paaskrevet af den gamle Politimester, som nu talte sig saa sint, at hans Øine gnistrede. Og hermed sluttede denne Samtale, som selvfølgelig ikke er ordlydende, men dog i sin Mening, sandfærdig gjengivet.
Udover Høsten 1847 indkom de bebudede Anmeldelser fra Brændevinskontrollørerne. Loven af 4de August 1845, som indførte disse Ombud var en mærkelig haard og urimelig Lov, og Kontrollørernes Anvendelse af den stod i fuld Harmoni hermed. Det hedder i bemeldte Lov, at kun Kjedler paa 2000 Potter og derover maa benyttes til Brændevinsbrænden, dog saaledes, at de, der siden 1ste Januar 1843 lovlig havde benyttet mindre Apparater, fremdeles og indtil 31te Decbr. 1848 var berettiget til at bruge samme, men uden at have Ret til at foretage nogen Forandring med dem; at intet Apparat maa benyttes uden at være stemplet og opmaalt; naar det ikke brugtes, skulde det være forseglet. Et Apparat, hvis Segl er brudt, eller som En har beholdt uden Forsegling „ansees som benyttet fra den Tid, det sidst blev forseglet“. „Vedkommende fritages dog før Erlæggelse af Afgift i den Tid, han skaffer Bevis for, at det ikke er benyttet“. Afgiften var efter Skattekundgjørelsen af 1842 1184100 ß pr. Døgn for hver 10 Potters Rum af Kjedelen. Holdt nu Kjedelen 100 Potter, blev Afgiften altsaa for 1 Døgn 9 Spd. 100 ß, alt-
