at Brændevin, nydt med Maade, saa langt fra er skadeligt, at del tvertimod er sundt og i mange Tilfælde velgjørende; at Forbudet mod Brænding ikke skaffede Bønderne nogen Fordel, men Tab baade direkte derved, at de nu maatte kjøbe, hvad de selv uden synderlig Tidsspilde og med stor Fordel kunde producere, og indirekte derved, at de hindredes fra at tilgodegjøre Potetes, som de havde tilovers og ikke kunde faa solgt og, som tildels kun vare tjenlige til Brændevinsbrænding. Dertil kom at Kontrollørernes hensynsløse og overfladiske Anmeldelser og Opgaver af Vidner gav Anledning til, at Almuen sattes i den haarde Knibe enten at fordølge Sandheden eller vidne mod, og derved paaføre skikkelige Folk Tort og Skade indtil Ruin, Tiltale og Straf af Bøder og Konfiskation for Handlinger, som de ansaa for uskyldige. Thi om en Mand havde for en Gangs Skyld brændt Brændevin, og om han for at vise sin Nabo en Tjeneste havde solgt ham en Flaske Brændevin, saa var dette i Almuens Øine saadanne enkeltstaaende uskyldige Handlinger, som det aldrig kunde eller burde være Tale om at anse som Forbrydelser, hvorfor der skulde være bestemt Pengebøder og Konfiskation, og forsaavidt Brænding angik en Afgift, som kunde løbe op til mere end, hvad en almindelig velstaaende Bondemand eiede. Følgen heraf var, at Vidnerne ikke alene for Kontrollørerne og Lensmændene fordulgte Sandheden, hvilket allerede var demoraliserende nok, men at de herved, naar de kom for Retten, var stillet i den Knibe, enten at tilstaa, at de havde løiet for Lensmanden eller vedblive sin Fordølgelse af Sandheden ogsaa for Retten. At det sidste, som oftest, blev Tilfældet, og at dette i en betænkelig Grad svækkede Retssikkerheden og den nedarvede Agtelse for Lov og Ret og Edens Hellighed er sikkert.
Allerede Brudet af Nøgterhedsløftet var jo en Begyndelse eller Indledning til denne Fornægtelse af Sandheden og til disse ulyksalige falske Forklaringer for Retten. Et oplysende Exempel paa, hvorledes Folket vaandede sig og led
