der var 3 Slags[1]. Det var endda paa den Hale, som ligger i Sætermarken nær Janaren paa Grændsen mod Skulstadmarken, jeg udførte dette Storværk af en Næverkonte, og jeg var den Gang rimeligvis omtrent 12 Aar gammel. I det hele var Jetningen paa Sæteren en sand Lysttur. Vi levede godt med Melkemad, og Sæterjenterne vare almindelig velvillige, snille og livsglade Mennesker. Det gik som en Dands med Sang og Munterhed fra Morgen til Qvæld. Og Søndagsaftenerne kom undertiden Spilmand og Gutter fra Bygden, og da gik Dandsemoroen dels i Sæterhusene og dels paa Tunet. En St. Hansaften kan jeg ogsaa mindes, at Dandsen foregik oppe paa Vesle-Kneiten, hvor der var en smuk grøn Slette (Hale). Veslaasen, som var en af de største Spilopmagere, jeg har kjendt, var Spilman. Han blæste vildt paa Klarinet, men han maatte have Noter og en Stubhose laa foran ham og figurerede som saadanne. Denne vendte han som det bedst var, ledsaget med en eller anden Glose til de Dandsende, som lønnede hans Vittigheder med de hjerteligste Lattersalver. Men sædeligt og ordentligt gik det til, og jeg kan ikke en Gang mindes, at der blev nydt Brændevin ved denne Leilighed. En anden St. Hansaften tog vi os en Tour til Nordgrinssæteren, som ligger 3 Mil længere i Øst; Gutter og Piger var med, og det gik med Sang og Munterhed paa Veien frem og tilbage, og i Sæteren med Dands. Livligt gik det ogsaa til, naar vi mødte Nordgrins-Jeterne paa Lopholen i Sætermarken, hvor der var Gynger anbragt mellem Træerne, og hvilken Hole var saa stor, at baade Folk og Fæ havde Rum nok at røre sig paa. Marte Søgaarden var et Par Sommere min stadige Jeterkammerat baade hjemme og paa Sæteren. Det var en udmærket snil og brav Pige, noget vel alvorlig imellem
- ↑ I det etnografiske Musæum ved Universitetet i Christiania saa jeg i 1871 et Par Næversko, som netop var af det peneste Slags, som jeg gjorde. Det er vist ellers ingen Raritet endnu at se slige Næversko, hvor der er god Næver at gjøre dem af.
