Rigtighed? Og hvorledes skulde nu Lensmanden bære sig ad ved Udførelsen af dette Hverv? Jo, paa dette Spørgsmaal havde Lensmand Astrup før min Ankomst faaet det Svar, at han skulde indkalde alle vidnedygtige Mandspersoner i den i Anmeldelsen angivne Kreds og afhøre dem paa sin Bolig. Dette var for det første aldeles ulovhjemlet, eller rettere sagt komplet ulovligt, idet Vidnebyrden ikke gaar længere end til at møde for Forhørs- og Domsretten, som kun Sorenskriveren kan bestyre. Dernæst var det skammeligt og uforsvarligt paa denne Maade at hefte Folk bort fra sit Yrke, men det Værste var, at Folkets Agtelse for Øvrighedens Forføininger og for Forhørsretten herved forvirredes og svækkedes i høi Grad. De kjendte sin Pligt til under Ansvar af Straf at tale Sandhed under et Forhør og vare forberedte paa at bekræfte denne Forklaring med sin Saligheds Eed; men var nu dette et sligt Forhør eller var det blot en foreløbig Undersøgelse hvor man kunde møde eller lade være at møde efter Behag, og hvor man kunde svare, som man behagede uden Strafansvar?
Bonden er skarpsindig overalt i vort Land i slige Tilfælde, og navnlig er de qvikke og opvakte Solunger paa sin Post mod slige ulovlige Forføininger. De mødte dog frem efter Indkaldelsen, og det vidste sig nu at Antallet af Vidner, uagtet kun de vidnedygtige Mandfolk vare indkaldte vare – om jeg ikke mindes Feil – lige indtil 100 Personer for hver Anmeldt. Og de Anmeldtes Antal løb, saavidt mindes, op til omkring 30 Personer.
De mødte, som sagt, de saaledes indkaldte Vidner, men førend jeg fik examinere dem, begyndte de at examinere mig. „Vi have hørt, at vi ikke ere pligtige til at møde for noget andet Forhør end det, Sorenskriveren holder, og at vi ikke ere pligtige til at svare paa Noget af det, Lensmanden forelægger os ved et sligt ulovligt Forhør, og vi forlange nu at høre Besked herom af Dem“.
Jeg maatte selvfølgelig forklare dem Sandheden. Der-
