hos søgte jeg at stille deres høilydte Forbittrelse over Indkaldelsen ved at gjøre dem opmærksomme paa, at den foreløbige Undersøgelse, jeg havde at udføre, selvfølgelig var beregnet paa at spare dem, der intet vidste, fra at møde ved en Politiretssag og aflægge Eed, men da det jo var høist sandsynligt, at de Anmeldte vare skyldige i ulovligt Brændevinssalg, og at de som Naboer maatte vide Besked herom, saa maatte jeg advare dem imod at fordølge det, da det var af Vigtighed, at de, som overtraadte Loven, ikke levnedes Ret hertil ved, at de, som vidste Besked, lagde Skjul paa Sandheden. Ja de lovede da at svare og svare sandt, hvorvel Flere af dem vedblev at knurre baade mod de dumme og urimelige Love om Brænding og Salg af Brændevin og mod det Skammelige i, at udsende Spioner ud over Landet som Brændevinskontrollørerne for at paaføre Folk Tidsspilde, Fortræd og Ubehageligheder, som de burde være fri for i et Land med vor lovpriste Statsforfatning[1].
Udfaldet blev, at Alle som En af de indkaldte Vidner erklærede, at de ingen Kundskab havde om det anmeldte ulovlige Brændevinssalg.
Saa kom der to Anmeldelser om ulovlig Besiddelse af Brændevinsbrændingsapparater; den ene Synder boede paa Kveset i Hof og den anden paa Aasnæs Finskov. Jeg maa tilstaa, at det var med et bevæget Sind og bankende Hjerte, jeg modtog disse Anmeldelser, ikke fordi jeg et eneste Øieblik var i nogen Tvivl om at opfylde min Pligt som fungerende
- ↑ En af Brændevinskontrollørerne kom en Aften til Gaarden Andset og bad om Nattelogis, som blev ham indrømmet. Naar det led paa Qvellen klagede han over at lide af Mavepine og forlangte en Pegel Brændevin for at drikke, da han af Erfaring vidste, at dette var et probat Middel. Konen, som ikke vidste at Manden var Brændevinskontrollør og ikke anede noget Ondt, lod ham faa det forlangte Maal Brændevin, hvorfor hun modtog Betaling i Forening med hvad hun tilkom for Herberget. Kontrolløren anmeldte hende paa Grund heraf for ulovligt Brændevinssalg; og Konen betalte en Bod af 10 Spd.
