Lethed, hvormed disse nedarvede velstaaende Storbondefolk bevæger sig, er beundringsværdig. Og iblandt disse Folk finder man i Regelen en gjennem hæderlig Tænke- og Handlemaade. Som en ægte Prøve paa en Ætling af denne gamle nedarvede Storbondeslægt maa jeg nævne Ole Bjørnebye og hans Familie paa Bjørnebye i Aasnæs. Han var en Mand, hvis Formue man anslog til omtrent 100,000 Spd. Men der var ikke Spor af Kryhed eller Indbildskhed hos ham; men derimod en jevn, rolig mandig Værdighed forenet med Ligefremhed, Aabenhed, Fordringsløshed og et venligt, tillidsvækkende Væsen. Han var gift med en Datter af Storbonden Brede Breen (Bræi) i Brandvold, og hos hende fandt man igjen den samme beundringsværdige Dannelse, som hos alle Qvinder, jeg har stødt paa i gamle Storbondefamilierne i vort Land.
Alle skikkelige Reisende vare velkomne til Bjørneby og fandt der en gjestevenlig Modtagelse. Under mit Ophold paa Nygaarden, som var Nabogaard til Bjørneby, besøgte jeg ofte dette Sted og traf der som oftest Præsten H. L. Bergh, Organist Amundsen og Dokter Schneider. Vi spilte da gjerne Boston. Det ansaaes for en stor Skam under dette som alle Slags Spil at klage over daarlige Kort og over Tab, og Skjænd under Spillet var fast ukjendt. Det var derimod Modetone at være noget flot og munter i og under Kortspil, og at være lige blid og lige glad, enten man vandt eller tabte. Følgen heraf var, at Spillet maatte gaa rask, uden at man tog det saa nøie, enten det blev spilt fint og godt eller ikke. Opgaven var at more sig, og det gjorde man tilgavns. O. Bjørneby var lige glad enten han spilte høit eller lavt; han spilte fra 14 til 2 ß Boston og fra 4 til 60 ß Polspas med ubegrændset Stigning af Beter (Beten under Taget) og 10 Spd. Paré paa høieste Knægt, alt efter Gjesternes Behag, og altid med den samme uforandrede Ro og Gemytlighed, hvad enten han vandt eller tabte. Blaapolsk saa
