jeg aldrig spilt hverken paa Bjørneby eller andre Steder, uagtet jeg vankede hos fast alle Storbønder i hele Solør, men derimod saa jeg ofte det nysnævnte Spil af Polspas med 12 Spd. Indsats, Beten under Taget, og 10 Spd. Paré paa høieste Knægt, og Gevinst og Tab kunde her dreie sig om Beløb lige til et Par Hundrede Speciedaler. En Aften i Marts Maaned, vi sad og spilte Boston paa Bjørnebye, kom Efterretningen om, at Ludvig Filip var flygtet fra Paris og Republiken proklameret. Sympathierne vare forud varmt stemte for Oppositionen og imod Kongen i Frankrige, og Efterretningen modtoges derfor med stor Glæde og med store Forhaabninger om, at Feltraabet Frihed, Lighed og Broderskab nu vilde gjøre sig gjældende over hele Europa, tilintetgjøre den hellige Alliance, Metternichs og Keiser Nicolaus Undertrykkelser i Polen og i deres egne Lande, Pavens og Jesuiternes fordærvelige Indflydelse etc. En svensk Brugspatron kom netop reisende paa Hjemvei fra Grundset-Markedet, medens vi havde lagt fra os Kortene og vare fordybede i Samtale om det store franske Folk og dets Undergjerninger, og han blev ligesom elektriseret ved at høre den store Nyhed: „Ja ta mi tusan, der er Krudt i Fransosen“, udbrød han med Begeistring, og oplivede ved sine ildfulde Udtalelser af sine Sympathier for det franske Folk endnu mere vor varme Stemning.
Med B. Bredesens paa Breen, Gulbrand Bredesen paa Bjørnstad og John Bredesen paa Oudals Værk, Hans Sæther ved Vinger og E. Gjester paa Aasnæs kom jeg ofte sammen, og Alle disse hørte til Storbønderne, hvor man mødte den samme udsøgte Gjestfrihed som paa Bjørnebye. John Bredesen, som nogle Aar senere gjorde Konkurs og ruinerede ikke alene sig selv, men O. Bjørnebye, Omsted og Fl., var en særdeles behagelig Mand at være sammen med. Det var en høi vakker Mand, som ned en ubegrændset Tillid og Agtelse, og som efter min Opfatning, ligesom hans ovennævnte
